Sundhedsplejen tilbyder behandling af overvægtige børn og unge i
alderen 3 - 18 år.
Metoden er udviklet af overlæge Jens-Christian Holm og anvendes på Overvægtsenheden på Holbæk Sygehus, med gode resultater.
Sundhedsplejerskerne i Roskilde Kommune er uddannet i metoden i foråret 2015.
I samarbejde med familien udarbejdes en personlig plan med 10-20 punkter, som hele familien lever efter og hjælper barnet til vægttab.
Arbejdspunkterne er aftaler om bl.a. antal af måltider, sukkerholdige drikke, søde sager, spiseøvelser, motion og tidsforbrug ved tv og computer.
Ved første samtale aftales det videre forløb med opfølgningssamtaler
ca. hver anden måned.
Hør mere om tilbuddet og hvordan I henvises ved at kontakte den sundhedsplejerske, I er tilknyttet. (Skolens eller hjemmets sundhedsplejerske).
Se pjece De officielle kostråd fra Fødevarestyrelsen