Sundhedsplejen får besked fra hospitalet eller fra jordemoderen, når du har født.
Kontakt gerne selv sundhedsplejen, hvis I tager tidligt hjem.
Tidligt hjemmebesøg
Sundhedsplejersken tilbyder et tidligt hjemmebesøg på 4. - 5. dagen efter fødslen til de familier, der er udskrevet før 72 timer efter fødslen og efter hjemmefødsel. Besøget varer ca. 30 minutter og fokus vil være:
Barnet og familiens trivsel, amning eller anden ernæring til barnet, evt. gulsot samt vejledning om det nyfødte barn.
Øvrige hjemmebesøg
Tager I hjem senere end 72 timer efter fødslen er første besøg senest 8 - 10 dage efter fødslen.
Hvis I har behov for besøg før, kan I henvende jer til sundhedsplejen.
Vi tilbyder 6-7 besøg inden for det første år og når barnet er 1½ år
og 3½ år.
Ved besøgene vejleder sundhedsplejersken i amning, udvikling, kost, samspil i familien, forebyggelse af ulykker m.v.
Familier, der har behov af fysisk, psykisk eller social art kan altid få ekstra besøg.
I er altid velkomne til at kontakte sundhedsplejersken, uanset barnets alder.
Hvis du vil vide mere
Sundhedsstyrelsen m.fl. har udgivet forskelligt materiale om småbørn. Nedenfor finder du direkte links til nogle af dem:
Sunde børn
Vitaminer og jerntilskud
Børnevaccinationsprogram
Mad til små - fra mælk til familiens mad - Sundhedsstyrelsen
Se andre Gode råd og links
Barnets bog kan ses med NemID/MitID.